Den styrkede læreplan

Her kan du læse den styrkede læreplan i Lilleskov.

Vision
  • Grundlæggende filosofi og pædagogik

    I Lilleskov er den grundlæggende filosofi og pædagogik, at vi har en udstrakt anerkendelse af barnet som en tænkende, oplevende, erkendende, følende og handlende person.

    Endvidere lægger vi i Lilleskov vægt på, at barnet har rettigheder, herunder retten til dannelse/opdragelse i en meningsfuld hverdag. Det er dermed barnets udviklingsmæssige behov og ikke kun behovet for pasning, der primært begrunder institutionens berettigelse.

    Vi har den opfattelse, at barnet er et ligeværdigt og kompetent medmenneske, der er i stand til at være aktiv deltager og medskaber af det sociale liv og af kulturen. Lilleskov har en respekt for og en interesse i at fremhæve og i praksis udføre dette barneperspektiv. 

    Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at Lilleskovs pædagogiske ønske ikke alene er at ville noget for børn, men at ville skabe noget sammen med børn.

  • Børnehuset Lilleskov bryder ubrugelige rutiner og regler

    Vi satser på pædagogiske læringsmiljøer i forandring. Det giver et arbejdsmiljø båret af engagement og begejstring og et læringsmiljø båret af børns spontanitet og mangfoldige idéer.

  • Pædagogisk Læringsmiljø med børneperspektiv

    Personalet har både inde og ude skabt kreative miljøer, der understøtter og udvikler børnene sanseligt, motorisk, kulturelt, kreativt, intellektuelt og følelsesmæssigt. Det er, sammen med et højt fagligt niveau, båret af engagement, positiv stemning og begejstring,

    Vore læringsmiljøer er foranderlige, og vi er gode til som kolleger at bakke op om hinandens ideer, også hvis de viser sig ikke at holde vand. Det lærer børnene jo også af. Det vigtige er, at det skal bæres af vores egen begejstring og nysgerrighed: Kan man for eksempel strikke et komfur af ståluld? Dette engagement skal vi have, både når vi selv får ideer, og når vi fanger børnenes ideer og virkeliggør dem.

    Forældrene ved, at med Lilleskovs holdning til udviklende læringsmiljøer, kan de vente sig lidt af hvert.

    I Lilleskov vil vi ikke have meningsløse rutiner og være bundet af regler. Her udvikler der sig løbende nye læringsmiljøer, der har deres tid og så erstattes af nye.

    Pædagogerne supplerer og hjælper hinanden på tværs af børnegrupper, for en pædagog er måske god til teater, en anden til natur og dyr, og på den måde bruges ressourcerne på tværs, og børnene lærer, at ikke alle er lige gode til alt. Det kan de selv bruge i atelieret, i træværkstedet eller hvor de ellers udfolder sig.

  • Dokumentation giver sammenhæng

    På væggene i Lilleskov hænger dokumentation i form af store fotos og små tekster, der fortæller, hvad der arbejdes med og hvordan, i forhold til læreplanen.

    Det giver ideer videre internt, og det fortæller forældrene om, hvad der sker i institutionen. Og da alt er i børnehøjde, kan oplevelser i et læringsprojekt fastholdes for børnene.

    Det skaber sammenhæng i institutionens hverdag, hvor væggene er én stor opslagstavle med dokumentation og gengivelse af værdier som:

    • Nærvær
    • Fællesskab
    • Nysgerrighed.

    Dagtilbuddet Lilleskov består af omkring 28 vuggestuebørn og 83 børnehavebørn. Både vuggestuen og børnehaven er opdelt i aldersgrupper, men de enkelte læringsmiljøer er bevidst blandet, så alle kommer rundt i huset. Således har Lilleskov et motorikrum Vildbassen, og selv om vuggestuen har grupperum i den tilbyggede længe, bevæger de sig mindst én gang om ugen i mindre grupper til Vildbassen og får kropslige erfaringer i motorikrummet.

    I Lilleskov er man både ansat i en børnegruppe men også i hele huset, og man kommer i hele huset. Det er med til at skabe en fasttømret personalegruppe, og det gør det nemmere at fastholde en kultur med transparent pædagogik og meget høj grad af refleksion og feedback, hvor man som noget helt naturligt kan spørge hinanden: ‘Hvorfor gjorde du sådan?’ – Uden at være bange for, at det opfattes forkert.
    Det kan vi gøre, fordi vi kender hinanden så godt, og fordi vi jo alle gerne hele tiden vil blive bedre til vores arbejde og inspirere hinanden.

  • Stærkt forældresamarbejde

    Også et tæt forældresamarbejde er en stor styrke i Lilleskov. 
    Vi vil gerne, at forældrene føler, de er en del af fællesskabet, i det øjeblik, de første gang træder ind på institutionen sammen med deres barn.
    Lilleskov har skabt vores egen måde at være integreret institution på. I vores skabelse af læringsmiljøer gentager vi ikke det, vi har prøvet før – som ikke virker. Vi forholder os til hinanden og finder sammen med børnene løbende på nyt. Det er med til at skabe smittende begejstring i stedet for kedelige rutiner.

Pædagogisk og værdifuldt grundlag
  • Grundlag

    Lilleskovs grundlag er baseret på nogle værdier, som er bærende for vores kultur. 

    Lilleskov er kendt for, at børn og forældre mødes af et personale med hjertet på rette sted, og har et miljø og en atmosfære af hjemlighed og hygge. Hverdagen har et højt fagligt indhold, hvor der er fokus på læring, leg, nærvær og relationer.

    Vi arbejder ud fra 3 grundlæggende værdier, hvilket skaber et læringsmiljø af Mindfulness, Udeliv, Anerkendelse og et bevidst nærvær. 
    Vi arbejder ud fra en tilgang, hvor pædagoger og medhjælper med en baggrund af faglig forståelse af børnene, er reflekterende over for de sociale fænomener i en sammenhæng, som bl.a. tager udgangspunkt i indføling.

    Eksempel

    Hvad er barnets hensigt eller intention med dets handlinger?

    Det er vigtigt for personalet i Lilleskov, at vi er reflekterende ud fra den rette sammenhæng. Dette gør, at personalet ikke kun forstår helheden, uden også at have forstået delene og omvendt.

    • Værdigrundlag og barnesyn
    • Børnemiljø og barneperspektiv
    • Pædagogik
    • Læreplaner
    • Børn med særlige behov
    • Sprogvurdering
    • Inklusion
    • Didaktik, leg og IPad
    • Aktivitetsplan for 2021 - 2022
    • Sorg og kriseplan
    • Modtagelse af nye mennesker i huset
    • Tilsyn
  • Barnesyn

    Vi mener, at alle børn er unikke og fra fødslen - sociale og kompetente. Når børnene i deres opvækst møder tydelige og ansvarlige voksne, har de optimale betingelser for at udvikle sig til hele mennesker, der kan mestre de udfordringer, de møder i deres liv. Alle børn har krav på individuel behandling, respekt og omsorg.

    Barnet er født socialt med evne og vilje til at indgå i forskellige sociale sammenhænge. Børn lærer hele tiden, det ligger som en dyb forankret del af deres udvikling. Alle børn er forskellige og med forskellige forudsætninger. 
    Ud fra disse skal børnene have medansvar og medbestemmelse. 
    Børn skal mødes med positive forventninger.

    Det betyder at vi:

    • Har en anerkendende tilgang til børnene
    • Er tydelige voksne
    • Giver mulighed for medbestemmelse i hverdagen
    • De mødes der, hvor de er
    • De føler sig set
    • De oplever sejre
    • De mestrer forskellige færdigheder
  • Lærings- og udviklingsforståelse

    Vores pædagogiske mål er, at børnene opøver egenskaber, der er vigtige i både leg og i det hele taget i barnets liv.

    Det er egenskaber som, selvværd, kreativitet, ansvar, nysgerrighed, respekt, glæde, som alle er vigtige kendemærker i Lilleskovs pædagogiske praksis.

    Barnets personlige identitet udvikles bedst i fællesskab og i samspil med andre. Den enkelte har stor værdi, og vi skal fremelske det bedste i alle børn i samspil og på tværs af alder og evner.

    Børn skal have mulighed for at tage stilling, føle medansvar, tale ud, tale for sig og deltage i demokratiske processer.

    Børn har altid en hensigt og et ikke altid defineret mål for deres handlinger, og som pædagoger er det vores opgave at se og støtte denne hensigt for aktivitet og læring. 

    Læring sker i samvær med andre børn, men også i samvær med bevidste voksne, som har et defineret mål for pædagogisk aktivitet. For at læring er optimal, kræver det bevidsthed, om det enkelte barns udvikling. Det er vigtigt som voksne omkring børnene, at reflektere over praksis og i dagligdagen leve op til den læring, der er nødvendig for børns optimale udvikling.

    Lilleskov skal have mange inspirerende læringsmiljøer omkring børnene, hvilket fordrer stor fleksibilitet i husets indretning.

    Identitet skabes gennem brugbare færdigheder, og børnene skal gennem aktiviteter mærke noget, de er gode til, og at deres færdigheder værdsættes og bruges.

  • Pædagogiske læringsmiljøer

    Børnehuset Lilleskov er skabt som et frit og børnefokuseret miljø, hvor intentionerne i hverdagen er koncentreret omkring udvikling og læring igennem aktiviteter og oplevelser. De fysiske rammer er et funktionsindrettet hus.

    Huset er indrettet med funktioner, der tilgodeser de forskellige læringstemaer såsom motoriklokale, kreative værksteder, legerum, HULEN, som primært er for børn med særlige forudsætninger, legeplads og HYTTEN som bruges til små tematiserede læringsfællesskaber såsom sprog eller andet, samt alrum til spisning og socialt samvær for børn, forældre og personale. Institutionen er placeret med gåafstand til skov og strand og by som aktivt bliver brugt som læringsmiljø. Endvidere er det vigtigt for os at bevæge os udenfor eget nærmiljø og erfare, hvad verden også kan byde på og bruges til.

    De forskellige rum i børnehaven lægger hver især op til netop den aktivitet, dette rum er tiltænkt. Indretningen har stor betydning for fordybelse i leg og aktivitet.

    Indretningen skal løbende kunne ændres på baggrund af iagttagelser af børnenes måder at udnytte rummet og tingene på. Der lægges stor vægt på, hvordan de fysiske rammer kan støtte, inspirere og lette børnenes udvikling og læring. Æstetisk set har vi meget bevidst valgt møbler, inventar og legetøj, der er udført i forskellige gedigne materialer. Det meste af vores legetøj er udført i træ, al vores service er enten keramik eller porcelæn og vi har kunst og udstillinger rundt i hele huset.

    Vildbassen

    Vildbassen er vores rytmik- og motoriklokale. Her kan være vilde lege, men bruges også til samlinger med rytmik, sang, dans, musikprojekt og teater. Der er fri gulvplads, kun en masse puder og en stor madras, som kan flyttes rundt i lokalet. Der er instrumenter, musikanlæg, stort væg spejl, gymnastikredskaber, bolde, teaterbelysning. Åbne skabe gør, at børnene selv kan tage redskaber frem og få inspiration til motoriske lege.
    Børnene lærer at kende deres krop i dette rum. Puderne kan hjælpe med at styrke deres samarbejde og logiske tænkning, når de bygger huler og tårne. Madrassen i rummet er det perfekte redskab til at styrke deres balance evne, når de hopper og kravler på den. Derudover lærer de deres egne fysiske samt sociale begrænsninger, da de ikke er forpligtet til at blive i rummene og mærker selv, hvornår det bliver for larmende eller for vildt.

    Atelier

    Atelier er det kreative rum, hvor mulighederne er ubegrænsede i forhold til at klippe, klistre, male, tegne og udforske sin kreative side. Lokalet er møbleret med en Whiteboardtavle med alfabet, stort langbord, tegnebord - altid med papir, farver/blyanter, sakse, perler og andre inspirerende materialer i børnehøjde. Det har en skillevæg, som inddeler rummet i tre, med legetøj der giver mulighed for leg og fordybelse. 
    Finmotorikken er her i fokus. Perler lærer børnene pincetgrebet og styrker tålmodighed samt koncentrationen. Vi har tykke farveblyanter, som hjælper børnene med at lære farver og holde rigtigt på blyanten. Til tider bruger vi samme rum til at udforske forskellige emner, blandt andet har vi haft forskellige temaer op som prinsesser, rummet, superhelte og insekter, hvor vi har styrket det kreative ved at male på flamingo kugler, klippet pap ud og brugt forskellige materialer til at bygge kreative ting som derefter er kommet op og vist frem for forældrene.
    Atelieret bruges også til årstidsbestemte eller højtidsbestemte værksteder såsom til jul, påske, eller projektværksted, ligesom det ofte bruges til samlinger i familierne.

    Hulen

    HULEN er indrettet med små møbler, hvor børn i fred og ro kan fordybe sig i bøger, læsestof, fortællinger, IT, konstruktionslege og stille sysler. Her kan også holdes små samlinger; men rummet er først og fremmest tiltænkt som base for børnene med særlige forudsætninger, der har brug for skærmning og pause i løbet af en børnehavedag.

    Legerummet

    Legerummet er inddelt med rum i rummet. Det er er indrettet med to huse, der indbyder til leg med dukker og lave mad. Et par borde i børnehøjde, med plads til at spille, bygge lego eller andre spændende lege. Der er små opbevaringsmøbler som inddeler legerummet med små legezoner, der er gulvplads til at bygge bilbaner, togbaner, dyrehaver og bygge høje tårne af klodser. 

    Brætspillene byder på god kommunikation blandt børnene, de større børn kan spille med de mindre og lærer fra sig. Vi har mange spil muligheder og de er ikke nødvendigvis voksen styrede. De små spejler sig i de større børn og er derfor mere koncentrerede. Dukkekrogen styrker ikke kun fantasien men lærer derimod børn om omsorg og medlidenhed, de viser stor forsigtighed med dukkerne.
    Magneter og LEGO giver fantasien udfoldelses muligheder. De bruger disse elementer til alt, om det så er en garage til biler eller en zoologisk have til plastic dyrene. Det er her koncentrationen og samarbejdet kan observeres med de uendelige muligheder hvor kun fantasien sætter grænser. Når børnene er færdige med at lege, lærer de ikke kun at rydde op men også at sætte ting de rigtige steder, det er en del af deres ordenslæring samt logisk tænkning.

    Grovværkstedet

    Grovværkstedet er rummet, hvor børnene lærer at bruge det forskellige værktøj. Man kan lave ting i træ, reparere legetøj, save brænde, plante blomster. Rummet ligger tæt forbundet med legepladsen, og gør det nemt at flytte værkstedsaktiviteterne udendørs. 

    Køkken-alrummet

    Køkken-alrummet er hjertet i huset. Her er møbleret med sofagruppe og ellers borde, hvor man spiser sin mad. I Alrummet er forældrenes informationscenter – en plakatsøjle, som børnene kan sidde indeni og lege eller gemme sig. I alrummet kommer alle og siger goddag eller farvel. Rummet er et slags medborgerhus og kan bruges til stort set alt. På stor skærm kører diasshow med dagens aktiviteter. Børnenes køleskab og borde er inddelt i grupper, det giver mere ro ved måltiderne og børnene har lettere ved at finde egen madpakke i løbet af dagen. På bordene står der altid skraldespande, tallerkner, bestik som børnene benytter når de spiser. Der er også altid frisk vand og rene kopper.

    Legepladsen

    Legepladsen er en dejlig stor have med gode muligheder for udfoldelse. Der er lavet veje til cykling og mooncar kørsel. To områder med legehuse med udgang til en stor sandkasse. Mudderkøkken område. Midt på græsset er udlagt faldunderlag i afgrænset område med både gynger, rutsjebane og klatrevæg og legeredskab med, edderkoppespind, lejdere. Vandleg. En overdækket bålplads giver mulighed for primitiv madlavning, hygge, samling og projekter. Vi har pileskov og granskov til at gemme sig i, lege tyve og politi eller cowboy og indianere. Der er plæner til lejrplads, boldbane m.m. En del af flisebelægningen er indrettet som spiseterrasse med borde og bænke. Køkkenhaven, der gir’ os mulighed for at dyrke egne grøntsager, blomster og egne afgrøder, se ting gro og glæden ved i fællesskab at tilberede og spise dem. 

    Hytten

    Hytten er skabt på baggrund af behov for små indbydende fordybelsesrum: her kan vi sammen med voksne lave ALT. Læse, spille, høre fortællinger, leg med bondegård, temaer, læseleg, læsepakker, farve, tegne, klippe og bare indgå i rare venskabsgrupper.

    Garderoben

    Garderoben er stedet hvor børnene møder ind om morgen, og bliver hentet om eftermiddagen. Her kan forældre læse relevante informationer på Tabulex skærmen, og på tavlen se, hvad vi skal lave i løbet af dagen og hvad vi har lavet. I garderoben hænger vi billeder op af børnenes kreative værker og billeder af aktiviteter børnene har indgået i. Dette er med til at fremme børnenes sociale udvikling, i form af samtaler med forældre omkring vuggestuen, en følelse af deltagelse og medindflydelse. Her ser vi også en udvikling af kommunikation og sprog, via interaktioner med forældre, pædagoger og andre børn som er i garderoben, samt følelsen af et fællesskab. I garderoben lærer børnene også så småt selv at tage overtøj på, med guiden fra den voksne, hvilket giver selvtillid og underbygger kropsidentitet samt stimulering af sanserne. Garderoben giver børnene mulighed for lige at "lande" og få en god start på dagen.

    Vuggestuen

    Vuggestuebørnene har mulighed for at lege på legepladsen, på lige vilkår med børnehavebørnene. Hertil er også tilknyttet en egen legeplads, som vuggestuebørnene har mulighed for at udforske. Her er rutsjebane, legehus, løbecykler, sandkasse med redskaber m.m. Her er det muligt at understøtte kroppen, sanser og bevægelse. Børnene bruger deres kroppe, når de løber rundt, cykler, og udvikler deres grovmotorik når de anvender deres hænder og fødder. Legepladsen og uderummet er også indrettet med tanke på læreplanstemaet Natur, udeliv og science, da det er muligt at give børnene oplevelser i naturen, i form af planlagte aktiviteter/temaer hvor vi bl.a. leder efter dyr og insekter, leger gemmeleg og andre lege. Børnene bliver også understøttet i deres egen undersøgende tilgang, med eventuelt guiden.

    Boldrummet

    Boldrummet giver mulighed for at børnene kan brænde krudt af, og være vilde. Her er der madrasser op af væggen, lille rutsjebane og massere af bolde og puder. Her kan børns egen leg understøttes, hvor der ikke er de samme begrænsninger for boldkast og tumlelege som i alrummet. Pædagogiske aktiviteter kan også sættes i værk, med boldlege, musiklege og andet. Boldrummet giver rig mulighed for alsidig personlig udvikling, hvor børnene kan opbygge deres gåpåmod, engagement og deltagelseskompetence. Der vil altid være en voksen i boldrummet, og så er det frivilligt, hvilke børn der har lyst til at deltage i rummet, dog med den begrænsning, at rummets størrelse sætter rammer for, hvor mange børn kan være i rummet samtidigt, det altid den voksne i rummet som afgør hvad der er ladsiggørligt.

    Køkkenet

    Køkkenet er der, hvor vi spiser vores måltider: morgenmad, formiddagsfrugt, madpakker og eftermiddagsmad. Her er der altid mulighed for at få vand, sidde og hygge med evt. et puslespil. I køkkenet understøttes både stimulering af sanseindtryk, matematisk opmærksomhed, med puslespil og tegning, og det sproglige, da der bliver talt meget sammen med børnene i og omkring køkkenet. Vi indgår altid i dialog omkring måltiden med børnene, som er med til at understøtte deres indtryk.

    Troldestuen

    Troldestuen er i det bagerste rum. Stuen er delt op med forskellige kroge, så der er mulighed for flere læringsrum og legemiljøer. I hver krog er der forskelligt legetøj som børnene kan fordybe sig i, og en læsekrog, hvor børnene kan sidde og læse i bøger. Her i rummet har vi også en guitar, som kan tages i brug af en voksen og sanglege kan sættes i værk. Vi har også rig mulighed for at være kreative med klippe/klistre.

    Alfestuen

    Alfestuen, er den stue som man først møder ind i. Denne stue er lidt større og bliver brugt meget fælles, hvor enkelte børn er inde i troldestuen og resten i alfestuen. Her har vi en stor madras, hvor børnene kan hoppe og tumle på samt et stort tilknyttet spejl som de kan spejle sig selv og andre i. På madrassen er det muligt at lære sin krop bedre at kende. Alfestuen er også op delt i flere legerum, hvor vi har et legekøkken hvor børnene kan lege køkkenlege, samt stille stolene som en bus, her er det kun fantasien som sætter grænser. Stuen har også et akvarie som børnene kan undersøge og være nysgerrig på. Vi har sofa, hvor vi kan sidde og læse i et stort udvalg af bøger til og for børnene. En legetøjsbil pryder midt i gulvet, som et samlingspunkt for børnenes leg, her kan børnene lege at de køre i Bilka med mor og far, at de kører racerløb, og kører sammen med venner. I hjørnet er kassen med Lego, her kan børnene bygge tårne og figurer og her kan de gøre mange erfaringer med balance, handling og konsekvens. 
    Ved siden af er Hobbit-hytten, som kan bruges som en hule, hyggekrog, og hus. Ved køkkenet og bordet ved siden af, er der mulighed for at være kreativ med maling, farve, tegne, klippe og klistre. Her er der mulighed for at understøtte børnenes kulturelle udtryk, når vi laver påskeæg, fastelavnspynt, juleklip og æstetiske udsmykninger.
    Stuen/stuerne bliver for hver højtid/årstid pyntet op i passene temaer, så børnene får et kulturelt indtryk og følelsen af tilhørsforhold og fællesskab når de er deltagende.

  • Læring

    I børnehuset Lilleskov har vi fokus på den cirkulære læring, der sker gennem sammenhæng mellem læring, læringsmiljø, dannelse og trivsel. Det er her vigtigt, at barnet oplever, at det bidrager og er værdifuldt for fællesskabet. Vi griber de ideer barnet kommer med og følger barnets spor. Det er vigtigt, at barnet tør eksperimentere med de erfaringer, de har fra andre steder f.eks. hjemmet og at de tør fejle, famle og slippe fantasien løs, i et trygt læringsmiljø hvor barnet guides videre af troværdige voksne.

    Vi inddrager naturen, nærmiljøet, kultur og samfund, så børnene får alsidige oplevelser og erfaringer herfra.

    I køkkenet har vi en tavle med billeder af alle rum. Ud for hvert rum er et billede af den voksen, der er i det pågældende rum den dag og evt. et billede af, hvad der sker i rummet. Det giver børnene et overblik over, hvor de voksne er og viser, hvad der sker i det enkelte rum f.eks. fødselsdag, samling, eller modtagergruppe.

    Vi bruger farvede hænder som den voksne sætter på døren til rummet.

    Rød hånd - rummet er lukket eller optaget pga. af en aktivitet eller samling. Spørge en voksen om man evt. må være alene i rummet med sine venner.

    Gul hånd - der kan være en aktivitet i gang, bank på og spørg den voksne, der er i rummet, om man må være med.

    Grøn hånd - døren er lukket for at give ro og fordybelse, men du er velkommen til at komme ind og lege.

    Rutinelæringsmiljøet

    I rutinelæringsmiljøet har vi fokus på at barnet oplever, at det selv mestrer hverdagsrutinerne, der er alderssvarende for barnet.

    Eksempelvis ved:

    • At barnet selv er medhjælpende ved toiletbesøg og bleskift
    • At barnet er medhjælpende til selv at finde tøj når vi skal ud, tage det på med støtte fra den voksen, der er i garderoben og ligeledes tage tøj af og hænge/lægge på plads i igen
    • At barnet selv er medhjælpende til, at der bliver gjort klar til spisning, ved at finde madpakke, tallerken, bestik og kop og selv vælge det mad i madpakken som barnet har lyst til at spise

    Vokseninitierede aktiviteter

    I vokseninitierede aktiviteter har vi fokus på, at barnet er inddraget i klargøring til aktiviteterne.

    Børnene introduceres i, hvad aktiviteten indeholder, ser et eksempel på hvad der evt. skal produceres. Her er det vigtig at processen kommer frem for produktet.

    Eksempelvis ved:

    • At barnet hjælper med at finde materialer til aktiviteten
    • At børnene f.eks. hjælper hinanden med forklæder inden aktiviteten
    • At børnene f.eks. hjælper hinanden med at klargøre forhindringsbane med støtte fra voksen
    • At barnet er medskabende i de kulturelle aktiviteter gennem året f.eks. Lucia, fastelavn, påske osv. Ved at gøre klar til Lucia, male fastelavnstønder, klippe pynt og hænge op
    • At børnene deltager i planlagte aktiviteter med sportsklubber i byen

    Børneinitierede lege

    I børneinitierede lege er det vigtigt, at børnene får plads til at lege, lære og udvikle sig i samspil med de andre børn.

    Børnenes legeindhold er et pejlemærke for det pædagogiske personale, så de ser hvad der optager børnene og med fokus på deres læring og udvikling. Ligeledes er det her muligt at opdage, om et barn er udfordret i fællesskabet. Dette kan være i en kortere eller længere perioder med fokus på deres læring og udvikling. Derved kan det pædagogiske personale skabe læringsmiljøer, der fører børnene videre i deres social, emotionelle og kognitive udvikling.

    Eksempelvis ser vi at:

    • De store børn, der har gået Lucia til jul, lærer de mindre børn sangen og hvordan de skal gå, og i flere måneder efter går igennem børnehaven
    • Der er kommet en ny film med figurer, der optager børnene
  • Leg

    I Lilleskov er legen grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling!

    Som loven siger har legen en værdi i sig selv og den skal være gennemgående i daginstitutionen.

    Legen fremmer børns fantasi, sprog, nysgerrighed, virkelyst, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

    I Lilleskov har vi fokus på, hvor vigtig legen er, fordi det er barnets mest oplagte rum for at udvikle selvbestemmelse. Det er i legen, at børn kan være spontane, undersøgende, afprøvende og blive klogere på den verden, de befinder sig i - og dermed også klogere på sig selv. Det er i samspillet med andre børn, at barnets personlige identitet udvikles. Vi skal styrke det enkelte barns sociale kompetence og legekompetence ved at skabe rammerne for legen og lede barnet mod at kunne mestre selv. Vi kan, ved at lave små grupper, støtte op om det enkelte barns muligheder for, at kunne indgå i legen i samspil med andre.

    Vores mål er, at alle børn får mulighed for at lege med andre børn. Vi ved, hvor vigtig legen er for de sociale kompetencer. Vi fremmer og udvikler legen, når vi ser på børnene som de individer de er. Vi anerkender dem for deres forskelligheder og bruger disse i legen. Børnene skal vide at de er vigtige individer og at det er deres kammerater også. Der skal være plads til alle og vi skal have respekt for hinanden og fællesskabet, uanset om man er tætte venner eller bare børn i samme rum. Vi skal alle sammen være her og alle har værdi.

    Legen skal have en betydelig plads i hverdagen og den skal både anerkendes og respekteres. Og vi skal være opmærksom på, hvordan legefællesskaberne udvikler sig imellem børnene. Det betyder, at det kan blive nødvendigt at rammesætte legen, så alle børn har en positiv oplevelse og trives i legen. Dette giver samtidig mulighed for at inddrage børn, der eventuelt står uden for legen. Vi vil gennem legen skabe mere levende, omsorgsfulde, sociale og fantasifulde børn, som derved også bliver mere modtagelige for læring. I legen har barnet mulighed for medbestemmelse og selvbestemmelse – at få sine egne ønsker og behov set og hørt.
    Leg kan være vokseninitieret leg, hvor den voksne er med i legen. Leg kan være, hvor børn selv råder over legen og så kan leg være planlagt af voksne. Sidstnævnte kan være med et bestemt mål, hvor læring bliver en leg. Dette kunne være en legende tilgang til rutinerne i Lilleskov, såsom påklædning i garderoben, ved spisning, feje efter mad (hvor kosten kunne være en slange, der skulle spise alle krummerne.

    Vi skal som pædagogisk personale være opmærksomme på hvert enkelt barn og deres legekompetencer, være opmærksomme på at skabe de gode legemiljøer, være tilstede og observere. Samtidig med at være til rådighed, hvis et barn har brug for en voksen. Dvs. at den voksne har en betydelig pædagogisk rolle i, at være i nærheden af det legende barn, i relation til barnets udvikling og læring. Derfor bevæger vi os i de 3 læringsrum, med at gå foran, ved siden af, eller bagved barnet.

    • I Lilleskov skaber vi gennem leg og pædagogik, rum for børns udvikling og læring!

    I Lilleskov benytter børnene sig af forskellige digitale medier. Vi bruger aldersrelaterede spil der kan stimulere fantasien og samarbejdet. Ved at disse indgår i børnenes leg kan de udvikle en digital børnekultur, hvor vi som pædagogisk personale kan sætte rammerne.

  • Dannelse

    I Lilleskov er dannelse en grundsten for hele vores kultur, vores traditioner, normer og værdier. Noget står på linjerne og er tydeligt, mens andet står mellem linjerne og fungerer som tradition. Vi har stærke kulturbærende traditioner.

    Begrebet dannelse er tæt forbundet til forestillingen om, hvad der gør et menneske til et menneske. Begrebet kan opdeles i en pædagogisk norm og en social norm. Opdragelse og undervisning ser vi som den pædagogiske norm. Den sociale norm ser vi som adfærd, opførsel, væremåde og viden. Dannelse er ikke skemalagt, men ligger i vores kultur, hele dagen og alle ugens dage.

    En karakterdannende kultur er en overskuelig verden, hvor barnet oplever tryghed, har venner, møder spændende aktiviteter og udfordringer. Børnenes trivsel er derfor afgørende for deres udvikling af dannelse og læring.

    I Lilleskov giver vi børnene medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokratiet, og mulighed for at udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtigende fællesskaber.

    Lilleskov er et demokratisk mødested med højt til loftet og plads til alle perspektiver. Vi opsætter pædagogiske læringsmiljøer og aktiviteter der tilgodeser dannelse gennem struktur og plads til fordybelse, koncentration, leg, relationer, respekt for hinanden, ro og glæde.

    Det er blandt andet i dagtilbuddet, at børnene lærer om sig selv, og om hvad der skal til, for at blive inviteret med ind i fællesskaberne. Det er i fællesskaberne at barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og opleve at blive anerkendt for.

    I Lilleskov arbejder vi på at skabe en hverdag, hvor bevægelse er en naturlig del. Hver dag bruger vi vores legeplads og vores Vildbasse. Vi tænker bevægelse ind i de pædagogiske aktiviteter. Vores mål er, at børnene skal udvikle sig og blive trygge så de kan udfordre sig selv gennem leg og bevægelse.

    Det er derfor vigtigt, at vi voksne har fokus på leg og bevægelse. Vi giver børnene mulighed for at udfolde og udforske sig selv og deres kroppe. Vi som voksne, skal gå forrest som rollemodeller, og vise børnene at det er sjovt at være aktiv.

    Al dannelse, leg og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og voksne i dagtilbuddet. I vores hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og være aktiv deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, og mulighed for, at prøve nye relationer og positioner. Ved vores bevægelseslege, kommer dannelse rigtigt i spil. Børnene skal lære at følge reglen for legen, vente på tur, begå sig blandt andre børn, være i centrum eller netop ikke at være i centrum. Derfor er der hver dag modtagergruppe, hvor fortrinsvis de yngste børn i børnehaven og gæstebørn fra Dagplejen, og som brobygning mellem børnehaven og vuggestuen, men også med fokus på nystartende børn i i børnehaven. 
    Gennem dannelses processen er målet, at få viden, indsigt, selvstændighed og evne til selv, at skelne hvad der er moralsk og etisk forsvarligt overfor sig selv og andre.

    Vi voksne går forrest og viser både de skrevne og uskrevne regler og værdier, både i forhold til børn og forældre, men også i forhold til hinanden som kollegaer. For os handler etik om værdighed, sårbarhed, respekt for hinanden, lytte når andre taler og give plads, såvel som at tage plads.
    Børnene skal lære at kunne begå sig trygt, forsvarligt og etisk korrekt, når de anvender it og medier. I Lilleskov forsøger vi at have en kultur, hvor børnene kan opleve de digitale medier, som en integreret og naturlig del af hverdagen, hvor børnene gennem leg, inddrages i relevante medieopgaver. Vi møder børnene, hvor de er digitalt og bygger videre i form af lege- og læringsspil. Digital dannelse er de normer, spilleregler og redskaber, som børnene tilegner sig.

  • Børnefællesskaber

    I Lilleskov er der plads og rum for børnefællesskabet. Det er muligt for børnene at etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, da vi er en funktionsindrettet institution. Dette gælder både mellem børn og voksne i vuggestuen og børnehaven.

    Hverdagen har et højt fagligt indhold, hvor der er fokus på læring, leg, nærvær og relationer. Børn og voksne er fælles om at skabe det sociale rum, hvorigennem de enkelte børn lærer og udvikler sig. På den måde får hvert enkelt barn mulighed for at drage sine egne erfaringer, vise eget initiativ og være aktivt deltagende i det omfang de kan rumme at være med.

    Personalet i Lilleskov udvikler sig sammen med børnene.. De drager erfaringer via kurser, vidensdeling, samt holder sig opdateret med forældre om nye ændringer i hverdagen.

    Vi understøtter børnene ved at arbejde med:

    • Fælles leg i større grupper
    • Fællesskab omkring et enkelt barn (sætte en leg i gang)
    • Legegrupper til at styrke børne fællesskab- og fællesskabsfølelse
    • At se hvor det enkelte barn er udviklingsmæssigt
    • Forældreinddragelse
    • At vidensdele med hinanden
  • Børn i udsatte positioner

    Børn i udsatte positioner, kan være børn fra familier med lave socioøkonomiske udfordringer, børn med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse eller børn, der i nogen situationer kan have det svært i fællesskabet. At være i en udsat position kan give barnet en mindre god hverdag og generel mistrivsel

    Den vigtige opgave for os som det pædagogiske personale at have øje for barnet/børnene, som kan være i risiko af en eller anden årsag. 

    Det er rigtig vigtigt, at vi forebygger at barnet ikke kommer ud af fællesskabet i vuggestuen eller børnehaven og vægter samværet og samspillet mellem netop disse børn og det pædagogiske personale. Det har stor betydning.

    Vuggestuen

    Vi kan imødegå mange udfordringer hos barnet, ved at skabe en forudsigelig hverdag for barnet og med en struktur, som vuggestuebarnet kender og er tryg ved.

    I spise situationen

    Vi rammesætter en hverdag med faste pladser, både til det enkelte barn og den voksne. Det er vigtigt, at den enkelte voksne viser og giver nærhed, tryghed. Vi er meget opmærksomme på, at alt hvad vi skal bruge under frokosten er ved bordet. Så vi ikke skal rejse os, da det skaber uro. 
    Vi har gjort det tydeligt for børnene, hvem der dækker bord, ved at hænge billede af pågældende barn ud fra ”dækkebord billedet”
    Vi synger hver eneste dag den samme navne sang, hvor alle børnene bliver nævnt og hørt. Hvorefter vi synger ugens sang. Efter sangen uddeles madkasser og dette går også på skift til hvert barn. Uanset alder og udvikling. Når det første barn er færdig med at spise, eller ikke skal deltage ved bordet mere, bliver der sunget ”tak for mad” inden nogen rejser sig fra spisebordet.

    Leg

    Som udgangspunkt er gruppens børn delt op i 3 grupper om formiddagen så vi tager særlige hensyn til de børn med udfordringer, af både social, motorisk eller sproglig karakter.
    På denne måde skaber vi gode og mindre læringsmiljøer. Og hvor den enkelte voksen er nærværende.

    1. På tur eller legepladsen
    2. I børnehaven, fx vildbassen eller legerummet’
    3. I vores grupperum

    Børnehaven

    I børnehaven oplever vi, at børn kan være i udsatte positioner af vidt forskellige grunde og i forskellige perioder af dets liv. Det kan være at barnet har det socialt svært i børnegruppen – eks. på grund af forældres skilsmisse.

    Vi har fokus på det enkelte barn og forholder os til, hvilken situation barnet står i og handler derefter. Det pædagogiske personale er i tæt samarbejde med andre fagprofessionelle og barnets familie, så vi tidligt kan lave en målrettet indsats for barnet og dets familie.

    Vi understøtter det enkelte barn ved at give det redskaber til at opnå ny læring og trivsel. Redskaberne er forskellige fra situation til situation og fra relation til relation. Barnet i den udsatte position skal støttes, så de både udfordres tilpas og oplever mestring og får små succeser i det større fællesskab - dette gennem støtte, guidning og rammesætning for barnet eller situationen barnet står i.

    For os er det vigtigt, at vi tør se på egen praksis og hele tiden evaluere og tilrettelægge dagen, samling, spisning osv. så vi skaber det rummelige fællesskaber, hvor alle børn har en naturlig plads. Vi har fokus på, at der er en god interaktion mellem det udsatte barn og den voksne, da det har stor betydning for barnets tryghed i situationen og dets videre udvikling.

    Hulen

    Børn i udsatte positioner ses på flere måder i hele institution. 
    I Børnehuset Lilleskov har vi et særligt tilbud, Hulen. Her er børn med forskellige udfordringer og særlige behov. 
    Vi har fokus på en struktureret og forudsigelig hverdag, som tager udgangspunkt i barnet, på dagen. Vi lægger vægt på alle har mulighed for at være en betydningsfuld del af børnefællesskabet og prøver så vidt muligt at inkludere det almene tilbud med Hulen og omvendt.
    Hulen bruges primært som en mulighed for at det enkelte barn kan trække sig til et mindre rum, med færre forstyrrelser, men stadig med mulighed for at inviterer til social leg.

    I store samlinger f.eks. i familiegrupperne, deles børnene i mindre grupper, så børnene udfordres og oplever succes. Vi vil gerne sikre overblik og fællesskab til det enkelte barn. 
    Der bruges genkendelige piktogrammer, til gavn for alle, for at understøtte visuelt, samt gives mulighed for at trække sig og stadig komme tilbage hvis muligt.

    Der arbejdes målrettet for at give børnene en så almindelig dag som muligt, med fokus på trivsel, læring og udvikling. 
    Vi har et tæt dagligt samarbejde med forældre for at skabe glidende overgange/skift fra hjem og til institution. Desuden er der automatisk knyttet forskellige samarbejdspartnere til Hulen, hvor personalet søger inspiration, vejledning og guidning, i samarbejde med forældre.

  • Forældresamarbejde

    I Børnehuset Lilleskov ser vi forældrene, som de vigtigste omsorgspersoner i barnets liv og som afgørende ressourcer i samarbejdet om barnet udvikling, trivsel, læring og dannelse.

    Et godt forældresamarbejde bygger på tydelig kommunikation, tæt samarbejde, enighed og klarhed og med fælles afsæt i tiltag og rammer for, hvordan vi udvikler barnet til at blive et selvstændigt væsen med værdier og færdigheder til at agerer både i hjemmet og i dagtilbuddet.

    Fra første dag vi modtager et nyt barn, har vi fokus på det gode forældresamarbejde, den primær voksne indbyder til en opstartssamtale, hvor barnet og forældre kommer til en rundvisning med info omkring dagtilbuddet og en lille snak om barnet fra fødsel til nu.

    Som udgangspunkt er det den primær voksne, der henvises til ved mere dybdegående samtaler. Men vi lægger vægt på, at forældrene kan føle sig informeret og kan inddrages i, hvordan barnets dag har været. Alle børn er alles og personalet kan videregive information omkring små succeser eller situationer omkring barnets dag. Det er vigtigt, at vi kan tage imod beskeder ved aflevering og afhentning, som videregives til primærvoksen således, at vi imødekommer barnet og barnet får den støtte, som det har brug for.

    Efter 3 mdr., har vi en trivselssamtale med forældrene, her snakkes om, hvordan opstarten har været, forældrenes forventninger fremadrettet og hvordan det går nu.

    En gang om året tilbydes den årlige samtale, hvor der tales om barnets sociale hverdagsliv, trivsel og læring samt udvikling – måske er der brug for, der kaldes på eksterne samarbejdspartnere omkring problematikker der er drøftet ved daglige observationer, både i hjemmet og intuitionen.
    Nyhedsbreve hver måned, fra de enkelte familiegrupper, med information om, hvad der arbejdes med i den enkelte børnegruppe, samt hvilken rolle der forventes at forældrene har til barnets læring og udvikling ift. emnet eller aktiviteten og hvordan forældrene kan hjælpe med at understøtte dette.

    Daglig information gennem Tabulex, hvor forældrene får indblik i, hvad der er af nye tiltag i Lilleskov, sygdomme de skal forholde sig til, eller arrangementer, der skal forgå i Lilleskov, samt ferietilmelding. 
    Til forældremøder at gruppens trivsel i fokus. Der afstemmes forventninger personale og forældre imellem, arrangementer for gruppen og særlige fokusområder uddybes.

    Forældrebestyrelsen er en vigtig del af Lilleskov, her gives medbestemmelse til forældre – gennem de udstukne rammer i Styrelsesvedtægterne.
    Desuden er bestyrelsen en aktiv del af de arrangementer og aktiviteter der afholdes for forældre, søskende og bedsteforældre.

  • Sammenhænge

    I Børnehuset Lilleskov planlægger og tilrettelægger vi brobygning mellem dagpleje/børnehave, vuggestue/børnehave og børnehave/skole.

    Dagplejen

    Vi inviterer dagplejen til at besøge børnehaven og forventer, at de kommer sammen med barnet 3-4 gange inden opstart. De deltager i Modtagergruppen sammen med de børn, barnet skal gå i gruppe med, så barnet får kendskab til børnene, de voksne og huset.
    Vi har udarbejdet en pjece med oplysninger om, hvem vi er i Lilleskov, hvorfor det er vigtigt for barnet, at de besøger os og hvilke aktiviteter de kan deltage i.

    Vuggestuen

    Børnene fra Vuggestuen er med i Modtagergruppe hver fredag fra de er 2,2 år Her er de sammen med de børn, de skal være i gruppe med, når de starter i børnehaven.

    Børnene er ligeledes på besøg i børnehaven i løbet af ugen.

    Skolen

    Brobygning mellem Lilleskov og distriktsskolen Baggesenskolen foregår ganske formelt og efter de definerede metoder i brobygningsmaterialet (se hjemmeside og Inslag).

    Børn, der skal starte på andre skoler end Baggesen, skal forældrene selv sørge for skolebesøg.

    Det er primærpædagogerne for de kommende skolebørn, der forestår brobygningsarbejdet og det er deres ansvar at etablere et skoleunderstøttende læringsmiljø, hvor børnene har mulighed for at øve og eksperimentere inden skolestart. Ligeledes har de ansvar for tilrettelæggelse og planlægning i det pædagogiske arbejde, samt forældresamarbejdet, samarbejde med PPR og skolen.

    Skoleunderstøttende læringsmiljø

    Vi vil det sidste år inden skolestart, lave forløb der støtter børnene i at møde nye udfordringer, være vedholdende, kan indgå i børnefællesskaber og tage initiativ til at indgå i fællesskaber.

    Vi har i Slagelse Kommune et materiale ”Kanonen” ,hvor der er 3 temaer ”Krible Krable”, ”Min fantastiske krop” og ”Villads fra Valby” som vi arbejder med i løbet af året inden skolestart.

    Vi har 4 besøgsdage på Baggesensskolen, som vi brobygger med. Her ser børnene klasseværelser, har en ”skoleformiddag”, spiser madpakke og besøger SFO’en.

    Vi går turen til Baggesensskolen, så børnene lærer skolevejen fra børnehaven og nærmiljøet omkring skolen at kende.
    Vi besøger andre institutioner, hvor der også er børn der skal starte på Baggesenskolen.

    Der tilrettelægges samlinger med små skolerelaterede opgaver.

    Børnene vil få kendskab til bogstaver og tal.

Dokumentation og evaluering
  • Dokumentation og evaluering

    Pædagogisk dokumentation er grundlaget for, at vi kan reflektere over de processer vi sætter i gang, eksempelvis et forløb i forbindelse med samlinger. I Lilleskov har vi en struktureret og indarbejdet evalueringspraksis.

    Det handler om, at vi undervejs i et givent forløb og efter forløb, vurderer indsats og resultater. Det gør vi i praksis i et pixi skema, hvor det pædagogiske personale beskriver læringsmål, tegn på læring og beskriver metoder. Og de meget vigtige dele af processen, dokumentation og evaluering. Et vigtigt mål med evalueringen er at beskrive, hvad vi har lært af processen og dermed mulighed for fastsættelse af nye læringsmål. Derfor er dokumentation en integreret del af vores hverdag..

    Vore indsatsområder, der er beskrevet i den pædagogiske læreplan, bliver evalueret løbende i hvert team, og hvert pædagogisk råd. Der foretages midtvejsevalueringer, hvor vi beskriver indsatsen, hvordan vi har arbejdet i praksis, nåede vi målet og en beskrivelse af målresultatet/nåede vi ikke målet og her en beskrivelse af, hvorfor vi ikke nåede målet og herefter foretages eventuelle justeringer og beskrivelse af vore overvejelser om det videre forløb.

    Der foretages også evalueringer på den årlige pædagogiske dag.
    Den umiddelbare dokumentation af en tur eller aktivitet findes på tavlerne i garderoberne. Det er korte beskrivelser, nogen gange med billeder og tekst eller citater fra børnenes udtalelser. 
    Der er mange børn, som "aldrig laver noget", når forældrene interesseret spørger ind til dagens oplevelser. Med udgangspunkt i beretningerne fra tavlen kan forældre stille spørgsmål og få en dialog med børnene og hjælpe lidt på vej. På den måde får børnene måske sat ord på en særlig oplevelse.

    Når vi dokumenterer fra samlingerne, er det en lidt anden form for dokumentation, som vi bruger - den er mere bearbejdet og beregnet på at give et dybere indblik i de pædagogiske processer og overvejelser. Her giver vi en beskrivelse af, hvordan ideen opstod og udviklede sig til handling. Denne dokumentation er ofte også at finde i garderoberne eller i det ”rum”, der er den enkelte families dokumentationsrum, i en længerevarende periode. 
    Vores erfaring fortæller os, at børnene er meget glade for denne dokumentation - lige fra de allerførste kommentarer som det ny ophængte og til de små " kan du huske stunder", som de senere har sammen med vennerne.

    Denne dokumentation er ikke kun ord og billeder. Børnene producerer mange ting, som for eksempel bliver udstillet i vores glasskabe. Der bliver "værket" så stolt fremvist og høster den rette beundring, inden det tages med hjem.

    Barnets mappe og forskellige børne interviews er også med til at dokumentere barnets liv i institutionen.

    Evalueringskulturen: Pædagogisk begrundelse for vores indsats

    Vores eksisterende viden:

    • Hvad ved vi fra fx vores faglige viden, vores kendskab til børnene og evalueringer, at vi skal sætte særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljø?

    Vores mål for læringsmiljøet i perioden er, at børnene oplever, at: 

    • Hvordan knytter vores mål i denne periode sig til vores pædagogiske læreplan – og herunder til det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og læreplansmål.

    EVALUERING AF PRAKSIS

    LÆRING OG FOKUS

    OPFØLGNING

    UNDERSØGELSE

    Hvilken praksis vil vi sætte fokus på (fx en planlagt eller spontan aktivitet, en rutine, legen eller et projekt.

    Mål for læringsmiljøet. Børnene oplever at: 

    • Hvilke tegn tror vi, der vil være på, at læringsmiljøet giver børnene passende udfordringer?
    • Hvilken pædagogisk dokumentation vil vi indsamle for at undersøge,
    • Hvordan vores læringsmiljø imødekommer børnenes behov?
    • Hvem gør hvad, for at indsamle den pædagogiske dokumentation?
    • Hvad er som forventet? Hvad overrasker os?
    • Og hvad kan vi lære af det, set i forhold til vores mål?
    • Hvordan skal det, vi har lært, have betydning for vores pædagogiske praksis fremover?
    • Hvordan kan det, som vi har lært, overføres til andre situationer eller steder i læringsmiljøet?
Mål
  • Alsidig personlig udvikling

    ”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt sociale og kulturel baggrund.”

    ”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.”

    Vuggestuen og børnehaven i Lilleskov er funktionsindrettet, det betyder at børnene gennem hele dagen har mulighed for at fordybe sig i en leg eller aktivitet som de finder interessant i lige netop det rum, de finder inspiration i. Når børnene leger indeholder det flere samarbejdsaspekter, som er med til at udvikle det enkelte barn. Igennem legen forhandles der, man lærer om kompromiser, evnen til at dele samt forskellighed, hvilket er erfaringer, der i høj grad bidrager til barnets alsidige personlig udvikling. 

    Både i vuggestuen og i børnehaven ser vi børn, der kommer i uoverensstemmelse omkring en bestemt ting/situation i legen. De har her brug for at en voksens støtte til at afhjælpe situationen. Den voksnes rolle er at imødekomme alle børn og få italesat en fælles løsning så legen kan fortsætte. 

    Eksempel

    På legepladsen i sandkassen sidder der to drenge på 2 og 3 år, de graver i sandet og fylder spande med sand. Drengen på 3 år har hentet flere pinde til at stille øverst i sin spande. Da drengen på 3, henter flere pinde, tager drengen på 2, nogen af drengens pinde og sætter i sin egen spand. Drengen kommer tilbage og bliver sur, en pædagog hjælper begge drengene til at forstå, at man ikke må tage nogens ting uden at spørge, men også at pindene giver inspiration og ser utroligt spændende ud og derfor vil den anden dreng også gerne have pinde i sit sand, men kan have brug for hjælp. De finder fælles frem til en løsning, og drengen på 3 henter pinde til den anden dreng og de fortsætter legen sammen.

     

    Når vi hjælper børnene med at italesætte situationen og de får hjælp til at lytte til hinanden, så de sammen finder frem til en fælles løsning, medvirker det til anerkendende relationer mellem børnene, det giver dem gode muligheder for at støtte op omkring hinandens idéer til lege og aktiviteter, og medvirker til at den personlige udvikling, udvikles. Da vores hus er funktionsindrettet giver det børnene mulighed for, at lege på tværs af køn og aldersgrupper. Her ser vi lege, der skaber nye venskaber, eller at venskaber bliver mere dybe og fortrolige. 

    De læringsmiljøer, vi har rammesat, er konstant i udvikling i tæt samarbejde med børnene. Vi mener at børn skal have mulighed for at være medbestemmende og reflekterende omkring deres egen læring, børnene skal derfor være omgivet af kompetente og nærværende voksne, hvis fokus er, at børnene bliver hørt, får hjælp, støtte til at være sig selv, give udtryk for, hvad de tænker/føler og få tid og ro til at fordybe sig og hermed få udviklet deres alsidig personlig udvikling. Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre.

    Eksempel

    Den voksne sætter sig på gulvet, med en kasse legetøj. Tager en ting af gangen op af kassen, giver udtryk for begejstring, med kropssprog, mimik og ord, så børnene omkring den voksne finder det interessant og kommer til. De er sammen om en fælles tredje, børnene får lov til at røre, lege og kigge på legetøjet, på hinanden og afspejler sig i både den voksne og de andres børns måde at se på legetøjet

     

    De aktiviteter, vi har tilrettelagt skal understøtte børnenes mulighed for at erfare sig selv og hinanden, at det får tillid til egne potentialer og udvikler engagement, gåpåmod og får kompetencer til at deltage. I aktiviteterne arbejder vi f.eks. med det kreative, sproglige, bevægelse, natur eller kultur. For at tilgodese det enkelte barns behov og udfordringer, benytter vi muligheden for at dele børnene i mindre grupper, dette kan ske på tværs af bl.a. alder, køn, social og kulturel baggrund, eller i de aldersgrupper børnene er tilknyttet til.

    Dokumentation

    Billeder der hænges op i rammer eller på hønsenet der er spændende formet og hænger ned fra loftet.

    Den voksne starter med at tage billeder og klippe ud og hænge op i rammer, eller på hønsenet i sjove former, der kan stå rundt omkring i alle rum, også i garderober m.m.

    Når det bliver rutine kan børnene overtage forløbet, guidet af de voksne, så de selv tager billeder, selv skifter billeder ud, selv er med til at beslutte hvilke billeder der skal i deres mappe.

    Små videosekvenser der vises på storskærmen i køkkenet. Efterhånden kan børnene overtage videooptagelsen, så det er ud fra deres perspektiv at der dokumenteres.

    Evaluering

    Anvend pixi. Gennemse videoer og beskriv det der er udvikling og læring. Beskriv børnenes engagement.

    Følg børnenes udvikling og deltagelse og anvend videosekvenserne til at se hvilken læring børnene faktisk viser.

  • Krop, sanser og bevægelse

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
    Bevægelsesaktiviteter har til mål, at arbejde med børnenes motivation, fællesskab og trivsel, som alle er forudsætninger for at de lærer.

    Børn i bevægelse har ret til læringsmiljøer både inde og ude, som er udfordrende og inspirerende og som kan styrke deres motoriske udvikling og læring. Børns kompetencer og trivsel udvikles gennem pædagogisk tilrettelagte bevægelsesaktiviteter. Disse aktiviteter har til mål, at arbejde med børnenes motivation, fællesskaber og trivsel, som alle er en forudsætning for, at børnene lærer bedre. Derfor lægger vi vægt på fysisk aktivitet og tænker det ind i vores projekter.

    Børnene sanser verden med kroppen. Kroppen er bindeleddet mellem individet og verden omkring. Børnenes kropslige kompetencer er afgørende for deres relationer til legekammeraterne, valg af lege og udfoldelse og især opfattelsen af sig selv, i dagligdagens situationer. Det er vigtigt, at vi voksne har fokus på leg og bevægelse ved, at sætte nogle lege i gang.

    I Lilleskov bliver der dagligt tilbudt aktiviteter, som inviterer til kropslig udfoldelse både sanseligt, finmotorisk og grovmotorisk, inde og ude.

    I vuggestuen har børnene mulighed for, at udfolde og udforske sig selv og deres kroppe. Rummene indbyder til bevægelse bl.a. ved et stort spejl, der ofte danses ved. Der er et lille ”hus” hvor der er tilgængelig b.la. bobles, så børnene har mulighed for at vise de gerne vil noget andet. Det er vigtigt at vi som rollemodeller går forrest og viser børnene, at det er sjovt at være aktiv.

    Aktivitet: Krop og bevægelse

    Der opstilles forskellige planlagte motorik baner rundt om i rummene hvor man befinder sig. Personalet har forinden forberedt hvilke materialer der skal anvendes, for at aktiviteten kan gennemføres.

    Børnene kan på skift prøve den valgte aktivitet og derefter vente og se på sine kammerater. Ved gentagelse af aktivitet og i takt med børnene bliver ældre guides og hjælpes de til at tilbyde egen hjælp til sine venner.
    Børnene indbydes til at være en del at opsættelsen, så de opnår ejerskab og succes ved deltagelse. Der udvides, i takt med alder, til med og selvbestemmelse, så børnene selv kan opsætte en motorik bane.
    Der planlægges også at bruge naturen på legepladsen, ved stranden, i skoven osv. med fokus på de sansemotoriske fokuspunkter for det enkelte barns alder.

    Skal børnene stimuleres sensorisk starter personalet med at børnene får lov til selv at udforske og afprøve forskellige aktiviteter. Personalet er opmærksom på det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Løbende gennem dagen stimuleres børnene gennem bl.a. massage, hvor der kan benyttes pensler, svampe eller bolde med rug overflade. Børnene får selv lov at sidde med selvvalgte redskaber hvor de sanser på ben, arme, i ansigtet eller på maven. Personaler deltager aktivt sammen med børnene og følger deres spor i aktiviteten.

    I takt med børnene bliver ældre udvikles f.eks. massagen, hvor børnene nu skal prøve samme ting på den voksne og den voksne må på barnet og senere er det børnene imellem der massere hinanden, stadig med øje for det enkelte barn og nærmeste udviklingszone.

    Udfordres nogle børn i deres koncentration benytter personaler forskellige teknikker for at stimulere og give ro.

    F.eks. bruges en kugle pude og/eller en vest hvis barnet har brug for ro på en stol eller lign. ved samling og spisning. Barnet opnår at dæmpe uro og hyperaktivitet og det giver mulighed for at mærke egen kropsfornemmelse. Ligeledes anvendes kugledyne til de børn der har brug for dette når de skal hvile/sove til middagslur.

    Ved måltider har vi stor fokus på at børnene, til en start får lov at mærke maden og de forskellige konsistenser med fingrene, senere skæres det ud og der benyttes bestik. 

    Personalet stiller bestik synligt på bordet, hvilket giver anledning til at børnehavebørnene ofte øver at sidde og spise med kniv og gaffel.

    Dokumentation

    Der kan filmes med iPad og tages billeder med et kamera, som efterfølgende kan vises på storskærm, og/eller billederne kan printes ud og bruges til collage som fremvisning til kammerater i børnehuset, samt forældre ved aflevering/afhentning.
    Børnene får lov at holde og filme hinanden, så det opleves og evalueres fra børnenes perspektiv.

    Når det bliver rutine og børnene viser interesse kan de, med guidning overtage rutinerne i billede dokumentation, samt have medbestemmelse i hvilke der skal fremvises og hvilke der skal bruges til egen børnemappe osv.

    Evaluering

    Børnenes udvikling og deltagelse følges. Der laves skemaer, så personalet har mulighed for at observere om det enkelte barn kan de sansemotoriske fokuspunkter passende til det enkelte barns alder. Der anvendes videosekvenser for at kunne se hvilken læring børnene viser og deres engagement i legende beskrives.

    Der er desuden fokus på dagligt at få styrket børnenes motorik og sanser, når vi har aktiviteter. At klippe, klatre op og ned fra en stol, gå på trapper og tegne er alle øvelser der er med til at stimulerer og skabe en større kropsforståelse hos det enkelte barn.

    Vi er bevidste om at børn lærer forskelligt og at udvikling sker gennem fysisk udfoldelse. Ved alle måltider samt f.eks. når vi sidder og maler med børnene, er på legepladsen og leger med sand og vand er vi opmærksomme herpå.

    Vi ønsker, at børn skal opleve glæden ved at bruge kroppen, da det også har betydning for det enkelte barns trivsel og indlæringsevne. I hverdagen gør vi os løbende didaktiske overvejelser over, hvordan vi på bedste vis kan stimulerer børnenes sanser gennem finmotoriske, grovmotoriske udfordringer og selvhjulpenhed.

    Vi har flere læringsmiljøer, inde og ude, der invitere til forskellige krops og sanse erfaringer hvor børnene oplever bevægelsesglæde, kreativitet og leg.
    Pædagogerne er nysgerrige, understøtter og guider de enkelte børn i aktiviteten, for bevidst at følge børnenes bevægelsesinitiativer. Dette for at børnene oplever selv- og medbestemmelse som en naturlig del af deres dannelsesproces.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at børnene har mulighed for at erfare, med deres krop og gennem deres krop.

    I børnehaven har vi b.la. et vildbasserum. Her kan børnene vælge mellem flere forskellige tilgængelige materialer som de kan bygge med, b.la. en balance bane som børnene selv har mulighed for at konstruere og dermed udforske deres krop, sanser og bevægelser i fællesskab.
    Derudover har børnene mulighed for at tage bolde, rullebræt, vippebræt frem. De kan lege og bygge med store puder og der laves bevægelses/sanglege, yoga og massage.

    Ude har vi et stort areal der gør det muligt at løbe, hoppe, rulle, cykle, klatre osv., på eget initiativ, alt sammen med nærværende voksne der deler nysgerrighed, støtter og guider det enkelte barn.

    Desuden sættes der aktiviteter i gang for og med børnene, netop for at vi i fællesskab kan udforske vores bevægelse ”hvad kan jeg – tør jeg – vil du”…
    Vi er bevidste om, at vi både lærer børnene samarbejdslege og konkurrenceprægede lege.

    Vores legerum indbyder til leg liggende på gulvet, siddende på et bord, kravlende i, over, under og forskellige materialer. Der er plads til mange og forskellige lege.

    I atelieret træner børnene deres sanser og finmotoriske færdigheder ved opgaver hvori klipper, limer, maler, skriver navn osv.

  • Social udvikling

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource og som bidrager til demokratisk dannelse

    I Lilleskov indgår børn i et socialt fællesskab med andre børn og voksne og her er vi fælles om, at skabe det sociale rum, hvorigennem det enkelte barn lærer at udvikle empati, danne relationer og indgå i sociale fællesskaber. Sammen med det pædagogiske personale har de andre børn betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig, når det er i børnehaven og vuggestuen. Vi skaber plads til, at det enkelte barn kan vise initiativ og være aktiv deltagende. 

    Ligeledes gør vi børnene opmærksomme på hinanden og hinandens kompetencer, samtidig lærer vi børnene om forskellighed og fremhæver det som en ressource. Både i vuggestuen og børnehaven øver vi børnene i, at lytte til hinanden og få øjnene op for andres behov. Gennem forskellige aktiviteter øver vi børnene i at overholde regler og lave aftaler. Trods dette er det uundgåeligt at der opstår konflikter. Det lærer man af. Ofte er det nødvendigt at vi med vores viden byder ind i lege og konflikter og hjælper børnene til at løse disse hensigtsmæssigt, så alle parter går derfra en brugbar erfaring rigere.

    Fjerner man stenene på barnets vej, så lærer det ikke selv at tømme skoen senere i livet - og så kan det komme til gøre ondt, at gå videre ud i livet.

    Når børn skal lære demokrati er det vigtig med medbestemmelse, selvstændighed og fælles forståelse. I Lilleskov bestræber vi os på at udvikle børnenes demokratisk forståelse. Det sker primært via vores læringsmiljøer. Her vil det pædagogiske personale arbejde i de 3 læringsrum, vi går foran, ved siden af og bagved børnene.
    Lilleskov er en institution, der har fokus på læringsmiljøer. Børnene har i hverdagen mulighed for medbestemmelse, da institutionen som funktionsindrettet, giver gode muligheder for tilvalg af aktiviteter. Det kan b.la være hvor legen skal foregå, hvem de vil lege med og vil de deltage i en leg/aktivitet som personalet har sat i gang i f.eks. i Atelieret. Der er pædagogiske personale tilstede i alle læringsmiljøer, de møder barnet med smil, fokuserer på barnets ressourcer og opmuntre til at deltage aktivt i fællesskabet.

    Legen er som udgangspunkt et meget vigtigt element i læring om demokrati og i at fremme de sociale kompetencer. I legen relaterer børnene sig til omverdenen. I legen er det den fysiske verden barnet i første omgang for viden om, for så derefter at eksperimenterer med de sociale roller og relationer. Det er gennem legen, børnene udvikler redskaber til at forstå omverdenen og løse konflikter. Legen er den bedste aktivitet til, at udvikle sociale kompetencer, samt at styrke barnets identitet, idet det er i samspil med andre, at barnet lærer sig selv at kende. Legen styrker ligeledes barnets forståelse for de andre og lære børnene om samarbejde.

    Hvad gør vi særligt i Lilleskov for at styrke den sociale udvikling

    I Lilleskov kan der være fastlagte aktiviteter, fri leg, leg i grupper som er selvvalgt af barnet og leg/læring i grupper som personalet har sammensat. Det grundlæggende i disse grupper er at give børnene mulighed for, at være medbestemmende, lære at give plads til andre, lære grundlæggende normer, at tage medansvar og at skabe gode legerelationer. Det pædagogiske personale vil deltage og støtte op om de udfordringer børnene vil møde og her vil vi kunne vejlede og guide barnet.
    Børnene skal føle sig hørt og forstået. Det pædagogiske personale er nærværende og undersøgende. Via undrende/reflekterende spørgsmål kommer vi i dialog med børnene. Børnene skal lære at tale om følsomme emner, det er med til at give grobund for at kunne se andres forskelligheder. Børnene skal lære at tro på sig selv og turde være sig selv.
    Børn skal lære om demokrati i sociale relationer. Via medbestemmelse, medansvar, selvstændighed og indflydelse vil børnene i Lilleskov lære om demokrati og fællesskaber.

    Eksempel

    En pædagog hjælper en forsigtig pige med at lave en legeaftale med to andre piger. Inden legen går i gang, snakker de om, hvor de skal lege og hvad de skal lege med. De opfordres til at lytte til hinanden og selv nå til enighed om rammerne i legen. Samtidig ved pigen, at vi er lige i nærheden og er klar til at hjælpe, hvis tingene bliver svære. Efterhånden som pigen bliver mere sikker i sine legerelationer, vil vi som personale kunne være mere bagved end ved siden af. Når legen slutter kan pædagogen tage en snak med pigen. Hun får her mulighed for at sætte ord på, hvad hun synes gik godt og hvad der evt. kunne være bedre. På den måde får pigen reflekteret over sin egen rolle i legen og fællesskabet.

    Dokumentation

    Børnenes udvikling og deltagelse følges. Personale observerer det enkelte barns sociale ressourcer og deres deltagelse i fællesskaber og dokumentation kunne foregå via et skema eller som del af en handleplan/fokusskema.
    Billede dokumentation og brug af Ipad, hvor børnene inddrages og har medbestemmelse.
    Filmes (gerne fra børneperspektiv) og så det efterfølgende kan vises på storskærm. På den måde kan der skabes en dialog med forældre eller børnene imellem.

    Evaluering

    • Anvendelse af Pixi
    • Gennem hverdagssamtaler følger vi barnets udvikling
    • Daglige refleksioner
    • På teammøder i de respektive grupper, evalueres barnets trivsel og sociale udvikling
    • Trivselsmåling TOPI

    Dialog er et af de vigtigste kendetegn ved bl.a. demokrati. Vi kan understøtte dialog ved et læringsmiljø, hvor det er trygt for børnene at sige deres mening, og hvor vi bakker børnene op i at lytte til hinanden. Når børn får erfaringer med at tale om følsomme og vanskelige emner, fremmer det deres demokratiske dannelse og evne til kritisk tænkning. Grunden er, at den slags diskussioner ofte kræver, at børnene reflekterer, undersøger videre og får forståelse for, at verden kan ses fra forskellige perspektiver. Det, at kunne diskutere og acceptere at man ikke er enige, er en grundsten i et demokratisk samfund. At få erfaring med konflikter og håndtere uenigheder fredeligt er derfor vigtigt for børns sociale- og demokratiske dannelse.

  • Natur, udeliv og science
    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Naturen er en stor del af børns opvækst og læring. Det er derfor vigtigt at de får kendskab og respekt for vores omgivelser. Børn bliver mere nysgerrige af at være i naturen og ser en helt ny verden. De får styrket deres sanser såvel som de får rykket deres grænser. I vores lokalområde har vi god mulighed for at udforske skov, mose, strand, søer, enge og skrænter. Der er rig mulighed for spændende og mangfoldige aktiviteter, også i forhold til skiftende årstider.

    Naturen giver børnene mulighed for, at systematisere deres omverden og forstå sammenhænge der ellers kunne være svære at forstå. Det gælder f. eks. modsætninger, tal, mængder og rækkefølger. Børn har ret til at bruge naturen, som eksperimentarium og legerum. Det danner grundlag for nysgerrighed, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

    Børnene har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider og i forskelligt vejr. Børnenes sanseapparat og motoriske udfoldelser styrkes. Når børnene leger i naturen, får fantasien og samværet med andre muligheder for udfordringer på mange planer, både kropsligt og mentalt.

    Årstiderne tydeliggøres for børnene, ved at snakke om vejret, observere vejrfænomener og snakke om hvad tøj vi skal ha’ på til den aktuelle årstid. Naturen er en kilde til børns læring og det er af stor værdi at bruge den i dagligdagen. Vi lærer børnene at have respekt for naturen og hvordan de omgås smådyrene i naturen. Farver, former og forskellige materialer er også en inspirationskilde både på legepladsen og på vores udflugter, blade med forskellige former, træers forskellighed, antal af ben og farver på smådyr, meget nysgerrighed pirres i naturen.

    Skovområde

    Vi tager tur til skoven, hvor vi blandt andet kan lære om de forskellige dyr, der befinder sig i området samt deres fødekæde. Vi lærer om den danske flora og forklarer hvilke planter der er spiselige og hvilke der er giftige. Børnene får rørt skoven med deres egne hænder og kan lære at bygge huler eller finde insekter i skovbunden. Vi kan samle materiale og insekter til at bygge et “insekthotel”, som vi kan fremvise og studere i børnehaven, børnene kan lære at tage ansvar for levende væsener.
    Ved siden af skoven er der en eng, hvor vi kan lære om de forskellige korn-sorter og hvad man kan bruge dem til. Vi kan skaffe de forskellige korn og smage dem eller bage forskellige brød.

    Strandområde

    Stranden er god mulighed for at lære om forskellige krebsedyr, bløddyr og fisk. Man kan blandt andet tage på krabbejagt med snor og klemmer, hvor børn kan kigge på krabber og holde dem.
    Stranden er også et godt sted at lære om vind og vejr. Man kan samle pinde og bygge drager. Børnene lærer om vinden og dens styrke ved at mærke snoren og se den retning dragen flyver.
    Der er stor mulighed for at finde forskellige sten-typer og lære vægt, former og farver. Muslinger kan man samle ind til at bygge smykker af og man kan finde krible-krable dyr i tangen.
    Tæt ved vores strand kan man også se ler-skrænter, hvor de kan prøve at finde naturligt ler og lære om hvordan skrænterne er opstået.

    Sø området

    Vi har vores lokale anlæg, hvor vi kan møde forskellige fuglearter, samt padder og frøer. Der kan tages brød/grøntsager med til at fodre de lokale dyr.

    Miljø og genbrug

    I spise situationer har vi affaldssortering og lærer om bioaffald. Det kan videreføres til at vi kan holde “affalds samlingsdage”, hvor hvert barn for en plasticpose og en tang til at fjerne affald med. Ifølge med en voksen kan man gå på småture ud og samle affald op og give børnene en ny respekt for naturen, og lære hvad affald egentlig gør ved miljøet. Det vil give børnene viljen til at hjælpe de kommende generationer med en grønnere hverdag.

    Vuggestuen

    Vi bruger legepladsen og tager på ture i nærområdet. Børnene får øjnene op for det dyreliv man kan opleve, mariehøns, edderkopper og bænkebidere bare ved at kravle rundt i græsset, flytte en sten eller grave i jorden. Vi benytter legeredskaber på legepladsen og børnene lære at sand i en spand kan være tungt at bære, det kan være tørt og vådt, man kan lave figurer af det og lave mudder af jord og vand. Vi tager på ture til strand, skov og i anlægget, børnenes nysgerrighed pirres på udeliv og natur, vi tager ”naturen med hjem” og bruger materialerne kreativt i vores aktiviteter.

    Børnehaven

    Legepladsen er åben hele dagen, det er muligt at være udenfor hele dagen eller at skifte til inde/udelege i løbet af dagen. Vi har bålplads, hvor vi sammen med børnene tænder bål, de lærer hvordan det håndteres og er med i tilberedning af små retter, her kan man også sidde og snitte i en pind og opnå den færdighed. Vi har en lille skov af piletræer, hvor klatring og andre lege stimulerer fantasi og styrker motorik. Der bliver gravet i vores blomsterhave, plantet og sået blomster, men mange dyr bliver også fanget, undersøgt og bliver fodret. Vi sår spiseligt grønt i potter og ser hvad der spirer frem, hvad skal en plante bruge for at vokse, og vi følger den fra frø til vi kan smage på den fremvoksede plante. 

    I sandkassen, i mudderkøkkenet og i vores vandbane bliver sanserne stimuleret, der eksperimenteres med sand, jord og vand.
    Vi tager på ture til skoven og til stranden, følger årstidens gang, finder dyr, indsamler materialer, leger, går på opdagelse, forundres og eksperimenterer med dyrefælder, spiller naturbanko og følger ”barnets spor”. I børnehaven bruger vi indsamlede materialer kreativt, laver udstillinger for forældre og de andre børn. Vi smager på naturen i form af æbler, nødder, brombær og andet. Snakker også om hvad man ikke må spise i naturen uden at kende det.

    Vi bruger informationsmateriale i form af bøger, foldere, Ipad både før, under og efter turene.

    Vi booker os ind på Naturskolens ture med naturvejleder som guide, når det er muligt.

    Vi arbejder med naturtemaet ”Krible Krable dyr” i materialet for de store børn.

    Dokumentation

    Der filmes og tages billeder, og både børn og voksne er fotografer, efterfølgende kan billederne vises i vores alrum på storskærm som diasshow, til stor genkendelses glæde for børnene og som information til forældre om dagligdagen i huset. Billeder bruges også til collager og i børnenes individuelle mapper. Indsamlede materialer, tegninger, malerier og kreative kompositioner udstilles i montrer, hænges på væggene eller i loftet til inspiration for de andre børn og til glæde for kunstnerne.

    Evaluering

    Børnenes udvikling og deltagelse beskrives og evalueres, udarbejdede skemaer til observationer bruges. Vi gennemser billeder og videosekvenser for refleksion. Pixi anvendes.

  • Kommunikation og sprog

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    Kommunikation og sprog indgår i al pædagogisk arbejde og temaer i årshjulet, da et komplekst og nuanceret sprog, som indeholder både tale-, skrift-, krops- og billedsprog er afgørende for barnets udvikling og dannelse, idet sproget giver børn mulighed for at ytre sig om tanker, følelser, behov og barnets viden om verden.
    Barnets sproglige og kommunikative evner tilegnes og udvikles i nære relationer med forældre, i børnefællesskaber og sammen med det pædagogiske personale. Det er her vigtigt at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungere som sproglige rollemodeller for børnene.

    Legen er en central øvebane for barnets ordforråd, sætningsdannelse og kommunikative kompetencer.

    I hverdagen sætter vi ord på barnets hensigter, tiltag og ønsker. Vi anvender piktogrammer til at støtte barnets sprogudvikling. Vi svarer på barnets pludren, gestik og italesætter barnets gøren og færden. Vi understøtter det nonverbale sprog bl.a. igennem fagter til følelser, udsagn, sange, rim og remser. Vi anvender hv - ord til at understøtter barnet i, at øve sig i nye ord, egen fortælling og begreber, når barnets alder tillader det. Ligeledes sætter vi ord på i hverdagsrutinerne.

    Vi visualisere aktiviteter, sange og fortællinger med piktogrammer og delagtiggør vores fokusområde med forældrene, således at der også i hjemmet kan følges op på fortællinger, sange og spørges ind til ture, aktiviteter, lege osv.

    Vi arbejder med temaerne fra vores årshjul gennem en periode. Hertil vælger vi fokusord, som også forældrene introduceres for visuelt i institutionen og i nyhedsbreve. Herigennem understøtter vi i fællesskab barnets sprog og muligheder for oplevelser, fortællinger og genfortællinger.

    I aktiviteter og samlinger deler vi børnene i mindre grupper, så alle børn har mulighed for at udfolde sig og det pædagogiske personale har mulighed for at gribe barnets hensigter sprogligt og hermed har mulighed for at tilgodese alle børn i forhold til det enkelte barns sproglige- og kommunikative udvikling.

    Vi understøtter børnene sprogligt og kommunikativt i legen, så de der igennem guides til at indgå i legefællesskaber. Ligeledes understøttes de daglige rutiner med piktogrammer, nye ord og begreber.
    Gennem pegebøger og dialogisklæsning, støttes børnene i at ordudvikle, ordsammensætte og derigennem lege med sproget.
    Vi understøtter børnene i skriftsproget, når de begynder at interessere sig for legeskrivning og der igennem lærer skriveretning og efterhånden får kendskab til bogstaverne ved at øve sig i at skrive eget navn.

    Dokumentation

    Vi tager billeder som vises på storskærm og ophænges i huset i børnehøjde, så der derigennem skabes dialog mellem børnene og mellem barn/forældre.
    Både voksne og børn tager billeder og børnene er med til udvælger billederne, så der dokumenteres fra barnets perspektiv.

    Evaluering

    Gennem hverdagssamtaler vil vi følge børnenes udvikling.
    Fra barnet er 3 år laver vi TOPI sprogvurdering.
    Anvende Pixi

  • Kultur, æstetik og fællesskab
    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier”

    Kulturelle oplevelser er med til at forme børnenes identiteter. Derfor arbejder vi i Lilleskov med at give børnene forskelligartede kulturelle oplevelser. Vi fejrer derfor højtider og traditioner gennem hele året i Lilleskov. Blandt andet fejrer vi børnenes fødselsdage, både i vuggestuen og børnehaven – dette gør vi med fødselsdagssang for barnet, ligesom der gives gave og fødselsdagskort fra institutionen. Nogle børn har forældre med og/eller lidt at dele ud til de andre. Desuden afholder vi hvert år bedsteforældredag hvor der plantes blomster og hygges med boller i samvær med bedsteforældrene. Hvert år afholder vi også sommerfest hvor både børn og familier inviteres til en festlig dag. Blandt andre arrangementer kan nævnes, julefrokost (for børnene), Sankt Hans m.m. Disse arrangementer medvirker til at styrke børnenes fællesskab, ligesom de i høj grad er medvirkende til forberedelse af arrangementerne. Det betyder, at vi styrker deres kreativitet, fantasi og nysgerrighed når vi blandt andet laver pynt til højtider, arrangementer og andet. Vi udstiller de forskellige kulturelle og kreative medier i både børnehaven og vuggestuen. Afslutningsvis får børnene deres kreative værker med hjem, eller det bliver tilføjet i deres personlige mappe, som de får med når deres børnehaveliv slutter.

    I børnehaven findes atelieret, her er der alverdens materialer og redskaber til rådighed for børnenes kreative aktiviteter. I vuggestuens skabe er der også materialer og redskaber, som bruges til kreative aktiviteter på stuen med de mindste.

    Legerummene i både vuggestuen og børnehaven indeholder udklædningstøj, konstruktionslegetøj, legehuse, køkkener mm., som kan bruges i leg der understøtter børnenes fantasi, og lader dem afprøve forskellige roller og identiteter.

    Både børnehaven og vuggestuen har adgang til musikanlæg og iPads, som bruges i aktiviteter med børnene. Desuden er der opsat en fladskærm i børnehaven, hvorpå der vises billeder fra dagens aktiviteter, og eventuelle arrangementer.

    Netop forskelligartede kulturer er en stor del af Lilleskovs hverdag, da børnene i høj grad selv er med til at bestemme dagens aktiviteter. Dette sker selvfølgelig i tæt guidning af en voksen, som sikrer at alle børn oplever forskellige aktiviteter og muligheder, og derved får større fællesgrundlag og kendskab til forskellige kulturer og fællesskaber. Disse fællesskaber forbereder børnene på samfundets forskellige traditioner, værdier og normer. Der er altid kaffe på kanden til forældre som er velkomne til at opleve Lilleskovs alsidige hverdag.

    I børnehaven har hver familiegruppe samling minimum en gang om ugen, mens i vuggestuen holder vi dagligt samling. Til samlingerne gør vi opmærksom på hinanden, ved bl.a. at synge navnesange, ligesom vi snakker om interesser, ligheder og forskelle. Vi træner bl.a. sociale kompetencer, motorik og øver os på sanglege og instrumenter. Desuden laver vi dialogisk læsning, som blandt meget andet giver børnene indblik i forskellig litteratur, problemstillinger, konflikter og konflikthåndtering.

    Vi tager gerne på ture ud af huset i børnehaven såvel som vuggestuen. Turen kan for eksempel gå til biblioteket, på stranden, i skoven, lovsøen, naturområder, bondegårdsbesøg og legepladser. Her oplever børnene også forskellige kulturer, og møder ofte også andre voksne og børn fra andre institutioner eller skoler. Turene ud af huset gavner børnenes fællesskab og legerelationer, hvilket igen styrker deres personlige og sociale udvikling.

Siden er sidst opdateret 20. oktober 2020