Kost

Vi har en kostpolitik i Børnehuset Lilleskov. Den er udarbejdet med baggrund i den sundhedspolitik der er vedtaget i Slagelse Kommune.

I Børnehuset har vi morgenmad fra kl. 6.00-8.00 for børn, der går i Lilleskov.

Børnene spiser deres madpakke kl. 11-13.
I vuggestuen spiser vi lidt formiddagsmad v. 9 tiden, i børnehaven må børnene gerne spise lidt fra madpakken, hvis de er sultne i løbet af formiddagen.
Børnene kan få mælk til morgenmaden, resten af dagen er der vand på kanderne, så I skal ikke medbringe drikkevarer.
I børnehaven tjekker vi "ikke rørte" madpakker inden kl. 13, så barnet får lidt hjælp til at få spist.

Eftermiddagsmad bliver serveret kl. 14-15. Det er et tilbud om et lille måltid, hvis dit barn har lyst. Menuen kan læses for 14 dage ad gangen på opslagstavler.

Kostpolitik i Lilleskov

Med udgangspunkt i Slagelse Kommunes Sundhedspolitik har forældrebestyrelsen og personalet formuleret følgende gode vejledning, der vil sikre et bedre "kostmiljø" i børnehuset.

Kosten har stor betydning for børns vækst, udvikling og risiko for sygdomme senere i livet. Hvis børn tidligt lærer at spise sundt, vil det få betydning for deres kostvaner resten af livet og dermed bidrage til at forebygge overvægt og kostrelaterede sygdomme, som f.eks. diabetes og hjerte- karsygdomme.
Kostsammensætningen er også af stor betydning for udvikling af huller i tænderne.

Børn, der får energibehovet dækket på en ordentlig måde, vil have lettere ved at tilpasse sig og koncentrere sig i undervisningssituationer og vil dermed have større mulighed for indlæring.

Der er en sammenhæng mellem stort sukkerforbrug og hyperaktivitet.
Det er hensigten, at sukkeret skal væk fra den daglige kost.
Disse "kostmiljøregler" vil derfor være gældende i Lilleskov.  

Madpakken må indeholde:

  • Madbrød
  • Pålæg
  • Frugt og Grønt
  • Rester fra middagsmaden (som gerne varmes i mikroovn)

Hvis børnene har mad med, som falder udenfor det her beskrevne, vil det blive returneret i forbindelse med barnets afhentning. Alle drikkevarer sørger børnehaven for.